"Fortjener Povl Dissing ikke [et kopiorkester], der hylder hans periode for snart 50 år siden, hvor blues'en i høj grad var musikalsk inspiration og en (Vise-Vers-Hus-) Thøger Olesen leverede finurlige tekster? Den opgave kunne manden bag Blauværk, Jeppe Brøndum Hansen, påtage sig. Han har helt klart kærligheden til det repertoire - og så kunne han jo liste lidt fra sin egen poesi med blues'ens formsprog som lettilgængelig indpakning ind i sætlisten. Hans nede på jorden-tekster og den meget lidt udfordrende omgang med bluesinspirationen rækker endnu ikke til en hel cd".