Blandt bogens indledende noveller, om børn i 60'erne, er Kolossen på Amager mesterstykket: et rørende og morsomt portræt af en lille familie i Kastrup, som bringer Dan Turelis Vangede billederi erindring. Børnebibliotekarer kender den sikkert, udgivet som den er i serien Børn i Danmark. Mens tabet af en far kan siges at være temaet i disse noveller, er det tabet af selve virkeligheden(med et kig over Kafkas skuldre) der ligger til grund for de næste: vi er i nutiden, og alle -bortset fra en følsom, utilpasset forfatter - synes at have tastet sig ud af livet og ind i maskinen.Mere realisme er der i de følgende stykker med gennemgående personer, hvor ud af livet også betyder ind i arbejdsløsheden. Her rager »Thi er det vinter først« op - trykt tidligere i antologien Nyedanske noveller 1980-84. Endelig afrundes bogen med nogle nattelivsskildringer, der selvreflekterende og isnende kredser om beruselse, bedøvelse og voldens fascination. Som det også fremgår af BGJsnoter, er det ihøj grad en opsamlingsbog: 8 af de i alt 18 noveller, hvoraf et par nærmest er kortprosa, har været publiceret i andre sammenhænge. Men godt at få dem samlet: BGJ skriver som enengel. Han har gjort rent bord.