Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Stor i Japan


Beskrivelse


Forestil dig, at du skriver en sang, og den lægges på YouTube. Pludselig er den et kæmpe hit i Japan. Det sker for Nikolaj og hans band The Geeks. Følg den ganske almindelige gymnasie-elev Nikolajs vej ind i berømmelsen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juni 2016

af

af

Stine Veisegaard

d. 7. juni 2016

Forestil dig, at du skriver en sang, og den lægges på YouTube. Pludselig er den et kæmpe hit i Japan. Det sker for Nikolaj og hans band "The Geeks". Følg den ganske almindelige gymnasie-elev Nikolajs vej ind i berømmelsen. Fra 14 år.

Nikolaj bor i Slagelse og går i gymnasiet. Han føler sig som en outsider og har kun ganske få venner. Hans passion er bandet "The Geeks" som en dag, nærmest for sjovt, filmer en sang, de har lavet, ledsaget af sjove "Michael Jackson- lignende" dansetrin. Denne video lander uden Nikolajs vidende, på YouTube. Forvirringen er stor, da han en dag bliver omringet af en flok japanske turister i København, og det går op for Nikolaj, at sangen er et hit i Japan. Og så starter "touren" for Nikolaj og hans band. Forfatteren Martin Elvstrøm-Vieth arbejder til dagligt som præst. Han har tidligere udgivet børnebogen Tågeø.

Ungdomsbog om en tilfældig berømmelse, hvor nok mange kunne drømme sig i hovedpersonens sted. Bogen veksler mellem at have genkendelige ungdomsmiljøer, til at være sjov og komisk i beskrivelsen af de japanske fans. Bogen bliver aldrig rigtig alvorlig, idet den er skrevet med en vis lethed og charmerende ironisk distance til selve plottet.

Bogen Det første slag er første bind i en serie, hvor man følger et band, der skal til talentkonkurrence.