En grundig analyse af straffelovens § 23. Den paragraf, der omfatter alle, der ved "tilskyndelse, råd eller dåd har medvirket til gerningen." Men hvor langt rækker paragraffen i erhvervsmæssig kontekst, hvor man typisk kan straffes for uagtsom medvirken - hvordan skal ansvaret placeres? Skal man fx straffes for at indrette sig i tillid til sin revisor? Traditionelt er man i dansk ret ikke fritaget for ansvar, fordi man har modtaget sagkyndig bistand. I bogen slår forfatteren imidlertid til lyd for, at den retstilstand næppe er holdbar, og desuden mener han ikke, at den uden videre kan forenes med straffelovens § 23. Andre af bogens temaer er: Sammenhængen mellem selskabsansvar og medvirkensansvar Rækkevidden af ledelsesansvar og tilsynspligt Betydningen, som samarbejdet mellem politi- og anklagemyndigheden og specialemyndighederne har for tiltalerejsningen Om der gælder et særlig indskrænket medvirkensansvar for skattestrafferetten.