Den snævre målgruppe er læserne af maritim litteratur. Men udgivelsen, og forfatteren, kan også sagtens bære, at blive formidlet i forbindelse med "vigtig dansk litteratur fra 1800-tallet", til opgaveskrivning for gymnasieelver og som eksempler på fremragende journalistiske virkemidler og fremgangsmetoder.
Strandingshistorier indeholder ni meget forskellige og dramatiske fortællinger. De går fra de nøgterne registrerende til de mere personlige indblik i omstændighederne omkring strandinger på vestkysten i 1800-tallet. Ludvig Mylius-Erichsen har en usentimental og detaljerig tilgang til både strandingshistorierne og sit eget sprog. Og det er mere rørende og dramatisk, end hvis historierne og sproget var søbet ind i patos og heltegerninger. Når man læser Mylius-Erichsen, får man fornemmelsen af selv at stå på stranden og se ligene, der driver ind mod klitterne, og det på trods af, at historierne har mere end 100 år på bagen. Og det er imponerende, og mange nutidige journalister kunne lære en del her.
Holger Drachmann har ligeledes skrevet om lignende emner, blot med en mere romantisk pen, så det er oplagt at sammenligne de to forfattere. Denne fjerde udgave er identisk med tredjeudgaven fra 2000, men hvis man ikke har tredjeudgaven i sin samling, er det oplagt at indkøbe denne udgave, da den har flere tilføjelser i forhold til eksempelvis udgaven fra 1984.
Dramatiske og velskrevne fortællinger fra 1800-tallets Vestjylland, som bør stå på alle landets folkebiblioteker.