En erindringsbog som foregår i 1960- og 1970'erne og målgruppen skal især findes hos dem som er opvokset i denne periode. Østlund henter i sin stil og fortælleteknik elementer fra fiktionslitteraturen, og bogen kan derfor anbefales til læsere af fx Erling Jepsen og Knud Romer.
Bo Østlund (f.1956) er journalist og bl.a. forfatter til biografier om Allan Simonsen og Dronning Ingrid samt Skilleveje, 2006 hvor kendte danskere fortæller om deres opvækst. Sidstnævnte tema er genstand for Bo Østlunds egen historie. I pressematerialet beskrives bogen næsten som en roman, men jeg synes her er tale om en erindringsbog og biografi med elementer fra fiktionslitteraturen i sin form. Bo Østlunds sprog er lidt specielt, men har man først fundet "melodien", apropos bogens mange henvisninger til Beatles, så sluger man bogen ganske nemt. Bo Østlunds bog er en fortælling om at finde hjem til forsoning med sin fortid, familie og barndomsby. En mørk fortid med en delvis tyranisk far på Købmandsgården i den lille nordfynske by Veflinge. Samtidig får man både serveret et stykke vemodigt og humoristisk samtidshistorie fra 60'- og 70'erne. Forfatteren finder også frem til nogle af hovedpersonerne i nutidens Veflinge, som et interessant punktum.
En erindringsbog som giver mindelser om både Erling Jepsen og Knud Romer.
Har man først fundet tonen i Østlunds erindringsbog og selv er opvokset i 60'- og 70'erne, har man en virkelig fin læseoplevelse foran sig. Følte mig både rørt og underholdt af historien. Bogens titel og forside er kongenial i forhold til emnet.