I mange tilfælde har Lone Munksgaard Nielsen's tidligere digte og lyriske monologer hentet inspiration og stof i forhistoriske kulturer og religioner. I forhold til dette placerer hendes nye prosabog sig tilsyneladende et helt andet sted, nemlig i en ikke nærmere angivet fremtid. Bogens 111 små afsnit - eller scener - benytter sig af romangenrens kronologiske forløb i historien om et kuldslået, totalitært overvågningssamfund, hvor borgernes sociale aktiviteter og tankevirksomhed styres og kontrolleres via indbyggede skulder-stregkoder. Ikke for ingenting er det et barn - som sammen med de gamle og hjemløse hører til "Byens" unyttige og marginaliserede - der bliver katalysator for det oprør mod systemet og overmagten som længe har ulmet. Det er en meget symbolsk og moralsk historie om kampen mellem det gode og det onde. Den symbolske reduktion og stilisering - som slår igennem både i personbeskrivelserne og i den sproglige minimalisme - giver fortællingen et lidt for abstrakt og blodfattigt præg til for alvor at virke vedkommende. Flere af LMN's tidligere bøger befolkes af guder, engle og dæmoner. Nogle af dem kæmper med at få jordisk skikkelse og blive inkarneret i kød og blod. Den samme kamp kæmper romanpersonerne i denne bog uden at det rigtig vil lykkes.