Bøger / faglitteratur / pjecer

Stress og ledelse


Beskrivelse


Om at tackle egen stress og lære at være opmærksom på stress hos medarbejderne.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Ellen Lind Jensen

2007

Bjarne Toftegård er stresskonsulent med eget firma og hjemmesiden www.forebygstress.dk. Dette lille hæfte er henvendt til arbejdsledere med oplysning og gode råd omkring stress på arbejdspladsen. Stress er noget meget individuelt, påpeger han. Eksempelvis kan én medarbejder savne orden og struktur, mens en anden vil blive stresset af for megen orden og struktur. Derfor lægger forfatteren op til "situationsbestemt lederstil" som stressforebyggende. Lederens eget stressniveau vil i øvrigt have afsmittende virkning ud i organisationen. Hæftet indeholder også helt grundlæggende information om stress - om i hvilket omfang stress er i orden, og hvornår det begynder at blive negativt. Jeg vil betegne materialet som et hæfte og ikke en bog. Da der udkommer mange bøger om stress i øjeblikket, vil der på bibliotekerne være risiko for, at det lille hæfte vil forsvinde i mængden. Fra forfatteren er der foreløbig kommet Stress eller ikke stress - valget er dit og De 10 bud mod stress begge 2006. Sidstnævnte er et tilsvarende hæfte henvendt til alle, herunder medarbejdere.