Bøger / faglitteratur

Studieaktivitetsmodellen : erfaringer og refleksioner


Beskrivelse


Forlagets beskrivelse: I denne bog formidles erfaringer og refleksioner med anvendelsen af studieaktivitetsmodellen i praksis. Forskellige udfordringer og muligheder belyses, og der gives gode råd til arbejdet med studieaktiviteter i studieaktivitetsmodellens fire kvadranter set i et helhedsperspektiv. Bogen baserer sig på et følgeforskningsprojekt med syv udviklingsprojekter i hhv. lærer-, pædagog-, socialrådgiver- og administrationsbacheloruddannelsen i VIA Pædagogik og Samfund. Projekterne er gennemført i 2013-14, og der er løbende indsamlet data gennem observationsstudier samt interviews med studerende og undervisere. Erfaringerne fra projekterne er analyseret og perspektiveret med reference til relevant uddannelsesforskning og didaktisk teori. Bogen kan anvendes som led i refleksion, dialog og videreudvikling af undervisnings- og studieaktiviteter i professionsuddannelserne - med det væsentlige mål for øje at kvalificere studerendes udvikling af studie- og professionskompetencer. Den kan læses i sin helhed – eller de enkelte kapitler kan læses separat.