Bøger / faglitteratur / lærebøger

Studium generale : en bog om væren og viden


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. aug. 2012

af

af

Poul Flou Pedersen

d. 16. aug. 2012

Decideret lærebog til brug for universitetsstuderende og andre på tilsvarende niveau.

På en række studier under Aarhus Universitet er faget "studium generale" en betegnelse for det, der på andre højere læreanstalter fx kaldes "fagets videnskabsteori", og for år tilbage hed dette fag også filosofikum. Lars Albinus er uddannet religionshistoriker og er ansat som lektor ved Institut for Kultur og Samfund ved AU, hvor han selv underviser i faget. Det skal påpeges, at bogen er skrevet til brug i universitetsundervisningen, hvilket dens høje faglige niveau og akademiske sprog understreger, så denne bog har således ikke sigte på at formidle stoffet for alment interesserede læsere. Bogen har desværre ikke et register, men indholdsfortegnelsen giver et godt overblik over indholdet, der tillige suppleres af flere sider ordforklaringer.

Der findes en række bøger om videnskabsteori, skrevet af danske forskere, men det er meget forskelligt, hvilke titler der anvendes på de enkelte læreanstalter, idet nogle af bøgerne har sigte mod de humanistiske og andre mod de naturvidenskabelige studier. Kraghs Naturerkendelse og videnskabsteori og Køpke og Collins Humanistisk videnskabsteori bruges dog på flere universiteter. Thurens Videnskabsteori for begyndere er den nok lettest tilgængelige, og den bog om emnet, der er mest udbredt.

En bog for de største folkebiblioteker og for relevante uddannelses- og forskningsbiblioteker.


Jyllands-posten

d. 10. nov. 2012

af

af

Henrik Gade Jensen

d. 10. nov. 2012