Depression cherry
Beach House
Summary: A fourteen song collection of covers, originals and reworkings that happens to coincide with the 25th anniversary of the Yo La Tengo's landmark 1990 album, 'Fakebook'.
Beskrivelse
Anmeldelser (4)
Gaffa [online]
d. 26. aug. 2015
af
af
Rune Schlosser
d. 26. aug. 2015
"Lyden er meget organisk, hvor (gulv)bas og (simple) trommer udgør en indhyllende varm bund, mens Ira Kaplan giver den på smuk akustisk guitar og Dave Schramm på elektrisk (slide)guitar. Hertil Kaplans mørke stemme. Så simpelt, og alligevel med så meget dybde. Rickety og Awhileaway er nye numre, der begge følger samme simple opbygning - begge solide tilgange til YLT-kataloget. Nogle få covernumre er mere overfladiske i udtrykket, men i det store hele vil dette vellydsalbum være et glimrende blødt bekendtskab for både nye og erfarne Yo La Tengo-lyttere".
Politiken
d. 28. aug. 2015
af
af
Pernille Jensen
d. 28. aug. 2015
"Når de amerikanske indierockveteraner i Yo La Tengo er i deres allerblødeste hjørne, er der ingen, som kan hamle op med den musikalske pendant til bredriflet fløjl, gruppen kan fremtrylle. Men på denne - meget - rolige opfølger til semicoveralbummet 'Fakebook' fra 1990 savner sødmen modhager undervejs. Således føles coveret af The Cures 'Friday I'm In Love' som verdens største kop lunken te med alt for meget både mælk og sukker".
Jyllands-posten
d. 28. aug. 2015
af
af
Peter Schollert
d. 28. aug. 2015
"Store armbevægelser er der ingen af ... Yo La Tengo udforsker på det nye album mest andres og enkelte egne kompositioner. Countrylegenden Hank Williams' "I'm So Lonesome I Could Cry" er en smertelig og klarsynet sang om ensomhedens forfærdelige væsen, og ophavsmandens version vil altid stå som noget ganske særligt. Men Yo La Tengo forstår at formidle sangen med en smerte, som man ikke bare ryster af sig ... Der er ikke så heldigt tidspunkter, hvor udtrykket bliver en anelse for countrylystigt og ufarligt".
Information
d. 11. sep. 2015
af
af
Emil Eggert Scherrebeck
d. 11. sep. 2015
"Det 30 års-jubilæumsfejrende indierockband Yo La Tengo (...) [pakker] forskellige oversete numre, men også enkelte hits, fra musikhistorien (...) ind i en helstøbt og gennemført lyd baseret på akustisk bas, twanget guitar og trommer spillet med whiskers ... Der er faktisk noget imponerende over, hvor sammenhængende pladen virker, når man tænker på, at det er en samling sange skrevet til vidt forskellige kontekster. Vidt forskellige samtider. Yo La Tengos vokalharmonier, som til tider vækker mindelser om Simon and Garfunkel og til tider er mere snakkede og skrabede i overensstemmelse med de fleste indiekonventioner, føjer også nye dybder til mange af melodierne. Så Stuff Like That There kommer i mål, selvom den næsten passer lidt for godt inden for indierammerne".