Bøger / faglitteratur / kogebøger

Sunde supper for krop og sjæl


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2003

af

af

Winni Thorup

d. 18. aug. 2003

Den engelske forfatter er angiveligt en autoritet på området naturmedicin, og betegner sig selv som naturlæge. Han er bl.a. forfatter til Slank til den lille sorte, 2002. Sunde supper for krop og sjæl indeholder 11 kapitler med titler som: Grundsupper, Immunstyrkende supper, Kredsløbssupper, Sexede supper og Slankesupper. Hvert kapitel indledes med lidt entusiastisk peptalk. Supperne betegnes som superstyrkende, fantastiske eller vanvittigt lækre. Én helbreder ligefrem hals- og luftvejsinfektioner, en anden garanterer en nat med opslugende lidenskab. Desuden indeholder bogen et udmærket register samt et skema over helbredende fødevarer med angivelse af, hvilken lidelse fødemidlet afhjælper. Selve opskrifterne er enkle, når først grundsuppen er fremstillet, og indeholder mange grøntsager og krydderurter. Der fremføres ikke meget videnskabeligt belæg, for hvorfor de omtalte retter er så sunde. Læseren må lade sig nøje med forfatterens entusiasme og anbefalinger. Nogle supper lyder gyselige, f.eks. en havresuppe med røget makrel. De fleste ser dog lækre ud, og der er forskellige forslag til spændende suppetilbehør. Det har ikke skortet på suppeudgivelser de seneste år, de fleste i denne bog er som sagt enkle.