Film / nonfiktion / dokumentarfilm

Sunshine superman


Beskrivelse


Portræt af Carl Boenish (1941-1984), grundlæggeren af base jumping-bevægelsen, hvis tidlige passion for faldskærmsudspring ledte ham til endnu mere spektakulære - og farlige - bedrifter med base jumping.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2015

af

af

Joan Bak

d. 5. nov. 2015

Om base jumping-pioneren Carl Boenish. For et publikum med interesse for faldskærmsudspring, basejumping og ekstremsport.

Carl Boenish var lederen af de pionerer, der etablerede fænomenet og sportsgrenen base jumping. Carl var uddannet ingeniør, men blev hyret af et filmselskab til at filme faldskærmsudspring, og så var der ingen vej tilbage til ingeniørfaget. Carl foretog masser af faldskærmsspring og filmede det hele. Carl var en stor nørd, og indrømmede blankt, at han kun sprang, fordi springene blev filmet. Efter nogle år ville Carl prøve naturens love mere af, og det gjorde han og hans kompagnoner ved at hoppe ud fra en klippe i Yosemite National Park med en faldskærm på ryggen. Til sidst kulminerede det med etableringen af base jumping, hvor man skal have prøvet at springe fra bygninger, (BASE står for bygninger, antenner, spænd og bjergtoppe). Carl Boenish filmede stort set alt, og da han samtidig var lederen af gruppen, har det været oplagt at lave dette portræt af ham. Filmen følger ham fra han begynder at springe i faldskærm (dog med et lille tilbageblik på hans udfordrende barndom) og til hans død ved et spring fra Trollveggen i Norge.

Flot film om et meget specielt emne. Til tider meget amerikansk i det. Meget autentisk film, da der er utrolig meget film, som Carl selv har optaget. Disse filmklip er med til at give et meget reelt billede af den sammensatte mand.

Der findes ikke andre film om base jumping, men nogle få bøger om emnet, bl.a. Base jumper.