Musik / hip hop

Super into on it


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2012

af

af

Thomas Tiedje

d. 12. sep. 2012

Hvis du synes Ling Ly alias Linkoban lyder lidt som Lucy Love, er det ikke helt af vejen. Lucy Loves producer Yo Akim har også sat musik til Linkoban, og hun udkommer på samme selskab, Superbillion Records. Men den danske rapper med de kinesiske aner er ikke bare en Lucy Love-wannabe. Hvor Love er inspireret af den engelske grime-scene, er der mere reggae, afro, jungle og dancehall i Linkobans musik og vokal. Som et dansk, kvindeligt modstykke til Diplo, skabt i samme globale, musikalske smeltedigel med en elektronisk ramme omkring. Det her er Linkobans debut-ep, der kommer efter en succesfuld optræden på Roskilde Festivalens Pavillion-scene denne sommer. Det lyder ret fedt - og tag ikke fejl: Ling er mindst ligeså sej som Lucy.


Gaffa [online]

d. 2. juli 2012

af

af

Jesper Buhl

d. 2. juli 2012

"Musikken, som er produceret af Yo Akim og Dixone, blander dancehall med crunkede snares, moombahton, ravede synths og er i det hele taget et godt eksempel på den globale smeltedigel, meget af tidens dansemusik er blevet til i. Således ville Linkobans musik befinde sig fint i Diplos pladetaske. Linkobans stemme har en fascinerende kvalitet. Der er en hårdhed og en råhed over den, som passer godt til hendes tekster, og som placerer hende på sikker afstand af hendes mere underdanigt røvrystende kvindelige kolleger".


Information

d. 27. juli 2012

af

af

Rune Skyum-Nielsen

d. 27. juli 2012

"Titelskæringen om søgende solipsister i cyberspace viser, at den flabede og storvrængende Linkoban ikke blot kan noget med stemmeføringen ... Mere problematisk, mindre originalt synes et nummer som »Wipe Your Mouth«, der øjeblikkeligt bringer mindelser til duoen Fagget Fairys fire-fem år gamle clubbanger »Feed the Horse« og M. I. A. s take på bhangra. Linkoban er indtil videre et beskidt brusende bekendtskab på en overvejende positiv vis".