"Sidste gang [Sweeney og Oldham] udgav noget under en fælles paraply, skrev vi 2005, hvor de var afsendere af en af årets bedste plader, Superwolf. Nu, 16 år senere, ser Superwolves dagens lys, og som pladetitlen indikerer, er der ingen større udsving i forhold til dens forgænger ... Når det er sagt, er flyvehøjden for disse herrer skyhøj, og kvaliteten af denne samling sange er lige så indlysende. Med et par forbehold ... For det skal siges - Superwolves er ikke hundrede procent vellykket. Det har en tendens til at læne sig lidt for meget ind over lejrbålet og de sange, de to har formet deres karriere omkring. Alt er pletfrit spillet og arrangeret, og man ville håbe, at et større ønske om at eksperimentere havde gennemsyret albummet".