Den gode gamle historie om landstrygeren, der koger suppe på en sten, en pølsepind osv. og lokker konen i huset til at putte både det ene og det andet i gryden, bliver her genfortalt i et veloplagt, dialogfyldt sprog, der ligger godt i munden. Teksten er sat med tydelige, kulsorte typer, der passer godt til illustrationerne. Fortællingen uddybes og understøttes af de anderledes, dramatiske og karikerede illustrationer, der er udført med farvekridt. Når landstrygeren går gennem en øde skov, emmer billedet af mørke og uhygge. I hans samtaler med konen under madlavningen er de ofte afbilledet i skæve og groteske vinkler, hvor konens hjemlige buttethed sættes i relief af landstrygerens kantede og lettere uhyggelige ydre. En lille, nysgerrig mus dukker desuden op på flere af billederne. Det er ikke den traditionelle måde at illustrere en billedbog på, og stilen henvender sig ikke til de alleryngste, men jeg finder den flot og spændende og tror, at billedbogslæsere fra 4-5 år vil fornøje sig over historien.