Bøger / skønlitteratur til børn / billedbog

Suser min lind, synger min nattergal


Beskrivelse


Billedbog. 8-årige Malin fra fattiggården længes så intenst efter noget smukt, at hun får et lindetræ til at vokse ved at lægge en ært i jorden og forvandler sig selv til en syngende nattergal.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jørgen Vejlby (skole)

d. 18. dec. 2018

Historien foregår i gamle dage. Den lille forældreløse Malin skal på fattiggården. Hun må sove på gulvet i samme rum som fattiglemmerne og væggelusene. Om dagen må de gå rundt i sognet ogtigge for føden. Men gennem fantasi og drømme klarer Malin den barske hverdag og henter styrke til at modstå den. Hun hører nogle smukke ord (= titlen) i præstegården, og da brydes den historiskesocialrealisme, og eventyret og døden dukker frem. En smuk lind skyder op i den usle kartoffelmark ved fattiggården. En nat smelter Malin sammen med linden, og nattergalen synger. Dejligestemningsfulde akvareller træffer smukt den vemodige smålandske forårsstemning, f.eks. på omslaget. Den triste fattiggård lever for os, og eventyret blomstrer op til sidst. De uddyber denstemningsladede tekst og følger den nøje. En meget fin fortælling, hvor A.L. viser sit mesterskab i at gøre en handling intens for børn og voksne, der alle vil gribes af historien. Tidligere trykti Barndomslandet, bd. 8. En glimrendeoplæsningsbog. Selvlæsning næppe før i 4.-5. kl.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Lone Svanholm (børn)

d. 18. dec. 2018

Eventyret kendt fra A.L.'s Fortællinger har her i billedbogsform fået de dejligste illustrationer holdt i almuens farver: brunrødt og rødbrunt, blågråt og gråblåt - og så de lysende grønnefarver på løv og græs. Svend Otto S. har tegnet den lille forældreløse Malin, så det gør ondt at se hendes magre skikkelse og tjavsede lyse hår. Det er et gribende eventyr om fattiggårdsbarnet, derlænges efter noget smukt og betages, da hun fra præstegårdens køkken hører brudstykker af højtlæsning for børnene inde i stuen. Ordene »suser min lind, synger min nattergal« bevarer hun i sithjerte og bruger dem som trøst for både sig selv og de øvrige fattiglemmer. Til slut ønsker hun så brændende at få et lindetræ og en nattergal uden for fattiggårdens vindur, at hun af en ært får etlindetræ til at vokse op og overgiver sig selv og sin levende ånde til træet, så hun virkelig forsvinder og kun træet står tilbage med susen fra bladene og sang fra nattergalen. Det er eventyr ogdet er en realistiskskildring af datidens ufattelige elendighed på fattiggården. For både billedbogsbørn og børn op til 8-9 års alderen.


Berlingske tidende

d. 31. okt. 1984

af

af

-st.

d. 31. okt. 1984


Aarhuus stiftstidende

d. 9. jan. 1985

af

af

Birthe Gaden

d. 9. jan. 1985


Politiken

d. 8. dec. 1984

af

af

Sus Rostrup

d. 8. dec. 1984


Frederiksborg Amts avis

d. 12. okt. 1984

af

af

B. L

d. 12. okt. 1984


Aktuelt

d. 31. okt. 1984

af

af

Steffen Larsen

d. 31. okt. 1984


Jyllands-posten

d. 28. dec. 1984

af

af

Ellen Buttenschøn

d. 28. dec. 1984