Bøger / skønlitteratur til børn / rim

Svævebanevasketøjsekspressen : Peter Kanin


Beskrivelse


Peter Kanin er en lille kanin fuld af gode idéer. Lidt for gode måske, finder han ud af, da han vil hjælpe sin mor med vasketøjet. Sjov billedbog på vers for børn på 3-5 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. maj 2021

af

af

Elisabeth Bennetsen

d. 28. maj 2021

Peter Kanin er en lille kanin fuld af gode idéer. Lidt for gode måske, finder han ud af, da han vil hjælpe sin mor med vasketøjet. Sjov billedbog på vers for børn på 3-5 år.

Engelsk billedbog på vers inspireret af de klassiske historier af Beatrix Potter om Peter Kanin og alle de andre dyr på hendes "Hill Top Farm". Bogen er den første i en ny serie, og her er Peter en livlig og opfindsom kanindreng, som er kommet til at svine mors vasketøj til med beskidte poter. Men det klarer Peter og hans ven egernet Springfyr da let ved at konstruere en smart svævebane, som kan føre vasketøjet over til den renlige fru Stikke Prikke, så hun kan ordne det for dem. Men vasketøjet skal ligesom også hjem igen. Koalaen der kunne er en anden bog af forfatteren oversat til dansk. Illustrator har ikke udgivet noget i Danmark tidligere.

En hyggelig og sød historie, hvis vers Marianne Iben Hansen har fordansket mundret. Illustrationerne er glade, farvestrålende og meget engelske på den gammeldags og nuttede måde uden at være i nærheden af Beatrix Potters charmerende og personlige stil. En hurtigt læst historie for fans af søde billedbøger.

Peter Kanin på skovturPeter Kanin på afveje og Peter Kanin på afveje er nyere billedbøger med korte historier om den "rigtige" Peter KaninPeter Kanin på skovtur og er nyere billedbøger med korte historier om den "rigtige" Peter Kanin.