Svaneø

Moderne dansk prosa og poesi må optage og interessere læsere af denne nye udgivelse.

Forfatteren er en af de mest veletablerede og velanmeldte indenfor ny dansk poesi og prosa. Senest (2011) udgav hun digtsamlingen Drageånde, der havde saft, kraft og autoritet i sine naturbilleder og lydudladninger. Denne lille, kønne (godt format og smukt udstyr med gengivelse af maleri af Otto Mueller på forsiden) roman fornemmes som en slags "sidegevinst" eller videreførelse af ovennævnte digtsamlings omkuldstyrtende naturkræfter. Det er som at iagttage en række billeder, eller nærmere en film med lydside. Startscenen er en lille (øde?) ø, hvor 2 kvinder bor i et hus, de lever i et uforstyrret kærlighedsforhold, naturen skildres sommeridyllisk, farvelagt med lydskrift; dialogerne i fragmenter, fungerer nærmest som baggrundslyd. Måske er de mærkelige og stadige forsøg på at pakke kroppene ind i blafrende tæpper eller badekåber et billede af naturens kraft? Den trygge og let uvirkelige verden slår nu revner, et barn uden sprog befinder sig pludselig på øen. Og da et uvejr angriber samtidig med tilsynekomsten af en tavs mand, er alt rystet. Uvejret er med til at knække alle forsøg på sammenhæng, men samtidigt maler det nogle overvældende billeder med sorte fugle og naturens ødelæggelser.

Romanen læner sig nok tættest op ad Drageånde i stemning.

Billederne er flotte og voldsomme, et trygt og uvirkeligt billede blev til slut afløst af et voldsomt og utrygt billede. Den virkelige verden?.

Læs hele vurderingen

Forunderlig og foruroligende fortælling om to kvinders kærlighed på en øde ø. To kvinder lever sammen på en ellers øde ø. Til at begynde med ånder alt fred og idyl på øen og imellem dem; solen skinne...

Læs anmeldelse