Bøger / faglitteratur / erindringer

Svennis - mit liv med fodbold


Beskrivelse


Sven-Göran Eriksson (f. 1948) fortæller om sine 35 år lange trænerkarriere der afspejler udviklingen indenfor international fodbold. Han fortæller om op- og nedture, både professionelt og i privatlivet.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2013

af

af

Henrik H Pedersen

d. 11. nov. 2013

Til voksne læsere af biografier om store personligheder indenfor fodboldens verden, herunder især om fodboldtrænere. Kan anbefales til dem som har læst Feltherrer, 2012, Jose Mourinho, 2011 og Chefen, 2010, om Morten Olsen.

Sven-Göran Eriksson, kaldet Svennis, er en legendarisk og stadig aktiv svensk fodboldtræner gennem fire årtier og hans historie er fortalt til den prisbelønnede journalist Stefan Lövgren. Sven-Göran Eriksson har haft ansvaret for klubhold eller landshold på alle kontinenter og er hvad man karakteriser for en moderne omrejsende fodbold-globetrotter. Igennem hans internationale fortælling får man indblik i fodboldens verden fra de relativt glade amatørdages tid og til den kyniske milliardindustri som kendetegner sporten i dag. Først og fremmest har bogen fokus på "Svennis"' karriere som fodboldtræner herunder bl.a. som den første udenlandske træner for det engelske landshold og flere europæiske storhold, men Sven-Göran Erikssons private forhold og flere utroskaber fylder også pænt i bogen. Som læser møder man desuden mange berømte internationale fodboldspillere, som "Svennis" har trænet igennem årene.

Kan især sammenlignes med Chefen, 2010 om Morten Olsen, som rammer samme målgruppe af voksne +40 fodboldinteresserede.

Meget velskrevet og personlig fodboldbiografi, som samtidig giver et fint indblik i den internationale fodboldverden gennem fire årtier.


Berlingske tidende

d. 30. nov. 2013

af

af

Lars Rix

d. 30. nov. 2013