Den uhyggelige historie om barberen med den skarpe ragekniv har i denne BBC-fortolkning fra 2006 så mange over- og især undertoner med hilsner til Freud og kompagni, at målgruppen ikke kun er et spændingshungrende og gyselystent publikum, men alle voksne, der værdsætter en foruroligende og anfægtende gyserfortælling.
Den stille og undselige barber Sweeney Todd gemmer på en frygtelig hemmelighed: Som knægt gæstede han det berygtede Newgate-fængsel for en forbrydelse, som faderen havde begået. Og opholdet varede i tyve år med konstant og kontant brutalitet samt daglige ydmygelser på dagsprogrammerne. Da en fangevogter fra fængslet en skønne dag sætter sig i barberstolen, tager Todd hævn og skærer halsen over på plageånden. Og Todd fortsætter derefter som seriemorder med den for tætte barbering og leverer menneskekroppene til Mrs. Lovett, som bestyrer en blomstrende forretning med de lifligste kødpostejer! Sweeney Todd er en vaskeægte gyser med et væld af splattereffekter. Blodet sprøjter bogstaveligt talt, men der er ikke tale om effektjageri. Tværtimod er den ekspressionistiske ramme en nødvendighed for det psykologiske dramas troværdighed.
Den morbide og makabre, blodige og uhyggelige historie om barberen Sweeney Todd dukker første gang op i 1847, og er siden blevet fortalt på film og i tv adskillige gange. Der findes også en ballet fra 1959 og en musical fra 1979, som Tim Burton filmatiserede i 2007.
Meget vellykket dramatisering med dybde og troværdighed. Men det er stærke sager.