Massimo mister sin mor da han er 9 år. Langt op i voksenlivet forfølges han af uvished om hendes død. For alle der holder af et psykologisk drama.
Torino, 1970-2000. Drengen Massimo bor tæt ved stadion sammen med sine forældre. Han tilbringer meget tid med sin mor, der skiftevis er munter, mystisk og stille. Da Massimo er 9 år, dør moderen pludselig. Massimo kan ikke acceptere moderens bortgang, og hans far og gudforældre er ikke til meget hjælp. Han udvikler angst, især overfor tv-serien om spøgelset Belphegor. Massimo har en fælles interesse for fodbold med faderen, og han lever sig ind i fodboldheltenes bedrifter. Som voksen bliver Massimo journalist - først inden for sport. Han kommer også i berøring med krigen i Jugoslavien, hvor han får nogle barske oplevelser, bl.a. i Sarajevo. Da han udvikler angst kommer han i behandling hos lægen Elisa, som han forelsker sig i. Først efter faderens død da Massimo arver sin barndoms lejlighed, får han indsigt i detaljerne om moderens død. Baseret på Massimo Gramellis selvbiografi. Instrueret af Marco Bellochio.
En trist, men smuk, filmisk beretning om den sørgende dreng, der ikke kan få ro i sindet pga. de mange spørgsmål om moderens død. Tidstypiske scenarier fra barndommen, bl.a. TV-klippene, bidrager til et næsten dokumentarisk stemning, der understreger den for hovedpersonen uopklarede hændelse.
Drengen der gik baglæns har samme temaDrengen der gik baglænsNår livet går sin vejTro, håb & Batman.