Bøger / faglitteratur

Sygebesøg


Beskrivelse


En række gode råd til hvordan man med humor og fantasi kan gøre meget mere for den syge, når man er på sygebesøg. De forskellige situationer er illustreret med vittighedstegninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Lis Pedersen

2006

Mange kender Patch Adams fra filmen af samme navn med Robin Williams i hovedrollen. Filmen blev til på grundlag af en bog Gesundheit, 1998, som ikke er oversat til dansk. Sygebesøg handler om, hvordan man kan gøre meget mere for sin ven - altså den syge - ved at møde ham med åbent og opmærksomt sind og bruge den humor og fantasi, man besidder for at gøre dagen bare lidt bedre for ham. Samtidig prøver han at lære os at have begge dele med overalt: i trafikken såvel som i venteværelset. Efter en kort indledning om hvor vigtig humor og sygebesøg (fra såvel som venner som læger) er for den syge, beskriver han kort en række situationer over et dobbelt opslag, hvor venstre side har teksten, kort eller lang, og højre side har en tegning af fænomenet, som jeg bedst kan sammenligne med Füchsels vittighedstegninger. Tegneren hedder Jerry van Amerongen, og han er ikke tidligere udgivet i Danmark. Der er i og for sig ikke noget i vejen med tekstdelen. Indtrykket afhænger af, om man er til den form for humor og til den type tegninger. Men teksten er meget kortfattet, og jeg vil mene, at bogen gør sig bedst som mandelgave eller lignende.