Musik / klassiske symfonier

Symphonies nos 3 & 4


Anmeldelser (11)


The telegraph

d. 25. sep. 2010

af

af

Ivan Hewett

d. 25. sep. 2010

"Szymanowski's hyper-elaborate glowing textures are perfectly suited to Boulez's fastidiously sensuous conducting style. The performance of the Violin Concerto is certainly a marvel. The soloist Christian Tetzlaff floats his tremulously ornate line above the incandescent orchestral sounds with perfect poise. The performance of the Third Symphony, subtitled "Song of the Night", seems less sure".


The guardian

d. 19. sep. 2010

af

af

Nicholas Kenyon

d. 19. sep. 2010

"His partnership with Tetzlaff and the flexible Vienna Philharmonic is perfectly suited to the lavish orchestration of the First Violin Concerto ... On a bonus CD, Boulez discusses the music, in three languages! Definitely a disc of the year".


Kristeligt dagblad

d. 20. okt. 2010

af

af

Jakob Holm

d. 20. okt. 2010

"Boulez forløser dette sanseligt esoteriske værk med overbevisende præcision ... Tenoren Steve Davislim og koret løfter værket sammen med orkestret til et rendyrket udtryk af ekstatisk lidenskab for nattens skønhed ... På cd'en finder man også Szymanowskis 1. violinkoncert, som er lettere i anslaget og mere umiddelbar end symfonien ... og må i denne indspilning med Christian Tetzlaff som solist simpelthen blive referencen for fremtidige indspilninger. Tetzlaff har en kraftfuldhed, præcision og varme i sin klang, der fornemt står mål med Boulez' fortolkning".


Politiken

d. 8. okt. 2010

af

af

Thomas Michelsen

d. 8. okt. 2010

"En af årets vigtigste klassiske udgivelser ... I violinkoncerten er Christian Tetzlaff en suveræn solist med udtryk, kraft og præcision, der yder Szymanowskis dybt raffinerede musik fuldstændig retfærdighed ... Den store 3. symfoni for kæmpeorkester og tenorsolist en berusende kosmisk nattevision ... Boulez holder det hele klart frem, men giver samtidig musikken plads til at ånde. Resultatet er sanseligt og fantastisk".


Berlingske tidende

d. 10. dec. 2010

af

af

Søren Schauser

d. 10. dec. 2010

"Hans koncert nummer ét for violin og orkester med Christian Tetzlaff som solist lyder så uendelig blød. Lyder som en musik, man har kendt altid. Lyder lidt som en drøm ... Og hans hovedværk i form af symfoni nummer tre har kun én fejl: Den er så mærkelig kort. Mange lyttere vil blive overvældet af dens kosmos, af dens bredde a la Sibelius og dens vanvid a la vor egen Rued Langgaard ... Det er musik, man gerne hører igen og igen. Både fordi den stadig vil være ny for de fleste. Og fordi Szymanowskis kolossale klange stadig udfordrer ørerne så meget og ligner andres så lidt".


Jyllands-posten

d. 25. okt. 2013

af

af

Jens Povlsen

d. 25. okt. 2013

"Gergiev holder flot på formerne og viser, at Szymanowski er en intens nydelse, der både stimulerer sanseapparatet og holder én til ilden. På live-indspilningen af "Stabat Mater" får man desværre også mumlen i salen med, og det trækker ned".


Klassisk

2010, nr. 19

af

af

Esben Tange (f. 1962)

2010, nr. 19

"Med sit musikalske røntgensyn - og loyalt bistået af Wiener Filharmonikerne i topform - lodder Boulez dybderne i Szymanowskis musik, så et usædvanligt forfinet klangunivers træder frem i underskønne mættede efterårsfarver. Sanselighed og intelligens går her op i en sjælden høj enhed. Og Tetzlaff har evnen til at slanke og variere sin tone, så den smyger sig ud og ind af det luksuriøst besatte orkester".


Fono Forum

2013 Dezember

af

af

Giselher Schubert

2013 Dezember

"Szymanowskis dritte Sinfonie verzaubert durch ihre subtile Klanglichkeit, die gänzlich unsinfonisch wirken mag, aber doch dem Genre unerhörte musiklische Dimensionen eröffnet".


Diapason

2010 novembre

af

af

Patrick Szersnovicz

2010 novembre

"Vurdering: Diapason d'or".


The gramophone

2013 November

af

af

Edward Seckerson

2013 November

"Matsuev has his feet ... firmly planted on terra firma, the edgier writing displaying more of a kinship with Bartok until the gorgeous return to lushness in the second movement suggests an almost Ravelian sensibility. Certainly Matsuev and Gergiev go all out to turn the finale into Szymanowski's 'danse générale'".


Klassisk

2013, nr. 31

af

af

Per Rask Madsen

2013, nr. 31

"Gergiev spiller nogle af Szymanowskis hovedværker, der røber indflydelse fra Wagner, Debussy, Ravel og russisk orkestermagi ... Orkestret bobler over med underfulde harmonier, farver, eksotismer og effekter".