Bøger / faglitteratur til børn / børnesange

Syng med tegn : en tegn til tale sangbog


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2003

af

af

Lars Aagaard

d. 21. aug. 2003

God og nyttig samling af 28 børnesange og 8 remser, beregnet til brug med tegn til tale. Formålet er at understøtte børn fra 2-3 år med svære sproglige vanskeligheder, som har nytte af at endnu en kanal tages i anvendelse, idet kommunikationens visuelle islæt forstærkes med brug af elementer fra tegnsprog. Der er ingen aldersmæssig overgrænse for brugen. Benyttere af døves tegnsprog er ikke den primære målgruppe, idet musik og tale fortsat spiller hovedrollen. Der er tale om så enkelt et niveau af tegn-brug og tillige et udvalg af enten enkle og kendte eller mere sjældne, men let tilgængelige sange og remser, at uøvede har gode chancer for at få glæde af hæftet. Det kan anvendes både i institution/skole og i hjem. Hver sang gengives med melodi, guitarakkorder, tekst og forslag til ledsagende aktiviteter. På højresiderne fotogengivelser af tegn sammen med teksten. Sangene er af typen Der bor en lille nissemand, Lille Lise, Myggen stikker og så videre. Et forord sætter brugen i perspektiv, en liste over de 10 anvendte symboler i tegnillustrationerne letter tilegnelsen, der er indholdsfortegnelse. Bogen er i sit udstyr nøgtern og praktisk orienteret, på kraftigt papir og med spiralryg.



Informationer og udgaver