Bøger / faglitteratur

Systemisk konsultation


Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. jan. 1998

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 23. jan. 1998

Begrebet systemisk konsultation er slet ikke så let at indkredse. Jeg vover alligevel et par bud. Hvor en konsulent normalt undersøger, diagnosticerer og laver en handleplan, der sigter mod et bestemt mål, bevæger den systemiske konsulent sig ud på usikker grund, springer billedlig talt fra tue til tue uden at vide, hvor situationen ender. Ved sine spøgsmål og forskellige teknikker fremkalder hun en proces, der sætter organisationen selv i stand til at finde løsningerne. Hvis vel at mærke konsultationen lykkes! Den systemiske konsulent stiller spørgsmål frem for at give svar. Fokus flyttes fra individ til proces, fra enighed til forskellighed. Bogen er oversat fra engelsk og beskriver forløbet i 3 seminarer, som forfatteren, der er pioner inden for feltet, har afholdt i selveste Danmark. I bogens sidste 2/3 får en række af seminardeltagerne ordet for at beskrive, hvad de fik ud af det. Det er især den del af bogen, der er vellykket. Register og litteraturliste. Gitte Haslebo, som også deltog i seminarerne, udgav i 1997 Konsultation i organisationer, der omhandler netop systemisk konsultation. Ellers er konsultationslitteraturen sparsom. For fagfolk, tillidsfolk, personaleledere og købere af konsulentbistand.


Psykologisk pædagogisk rådgivning

Årg. 35, nr. 2 (1998)

af

af

Ole Løw

Årg. 35, nr. 2 (1998)