Menneskelige relationer, som man kan fornemme og måske genkende, skal være det læserne søger, når de åbner denne bog.
Elena og Henry har det dårligt i ægteskabet og skjuler noget for hinanden. Henrys firma er på vej mod konkurs, og Elena kredser om en periode 11 år tidligere, hvor hun boede i Barcelona med sin daværende kæreste Adam. Her traf de Carlos og Maria, Carlos var ved at segne under familiens og omverdenens krav, og det endte fatalt. Det betød også slutningen på Elenas og Adams forhold, hun tog hjem til Dublin og valgte Henry og familieliv. Henry får nu endelig talt ud med sin far, denne har nemlig som Carlos også nægtet at indordne sig. Her ender det dog godt. Elena får også sagt farvel til fortiden og Adam og forstår, at hun har et godt liv nu, en god ægtemand og selv må finde sin plads i livet. Historien starter med en fest for gamle studiekammerater, hvor hun higer efter Adam og samtidig ikke synes, hun kan leve op til de andre. Dette er forfatterens debut, velanmeldt i irsk presse, hun har siden udgivet 2 romaner. Dialogerne er gode, figurerne og deres indbyrdes relationer er genkendelige, og miljøbeskrivelserne er visuelle og mættede af farver og dufte, desværre bliver sproget fuldt af omsvøb, når de psykologiske billeder skal tegnes.
Miljøbeskrivelserne mindede mig om Gaudé: Familien Scortas sol.
God historie med genkendelige relationer fortalt i et omstændeligt sprog.