"Dér, hvor de 40 år mærkes tydeligst, er musikken. Med små tema-ekkoer finder TAAB2 måske nok ind til tonen i originalen og fører idéen videre. Men den fuldstændig overskudsagtige, fabulerende fortællestil er afløst af en mere regelret folk og rock, der nok er veludført, men som aldrig trækker tæppet væk under en. Men det er nok også for meget forlangt".