Bøger / skønlitteratur / spænding

Tabloid : spændingsroman


Beskrivelse


Redaktionschefen Umbra (Uffe Michael Brahe) på en sensationslysten tabloidavis får færten af en historie med rødder i 2. verdenskrigs jødeforfølgelser, men det varer ikke længe før han mister sin professionelle distance til stoffet.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. aug. 2009

af

af

Michael Olsen

d. 21. aug. 2009

Tabloid er lanceret som en voldsom spændingsroman, men selve spændingsdelen er ikke så tempofyldt. Så bogen henvender sig primært til dem, der kan lide at læse om folk, der får revet det metaforiske tæppe væk under fødderne og bliver konfronteret med livet udenfor de beskyttende rammer.

Redaktionschefen Uffe Michael Brahe (kaldet Umbra) har længe regeret i sit kontor på en tabloidavis, der umiddelbart minder en del om Ekstra bladet, som forfatteren Niels Frederik Westberg da også tidligere selv har været redaktionschef hos. Uffe Michael Brahe bliver præsenteret for en jødisk dagbog, som blev skrevet under 2. verdenskrig og afslører, at en nuværende dansk industrimagnat tjente penge på at angive jøder til tyskerne. Dette ser Umbra naturligvis som et scoop, der kan sælge rigtig mange aviser, men undervejs i researchforløbet bliver hans kilde slået ihjel. I panik går Umbra under jorden fast besluttet på at hævne både fortidens ugerninger, men også drabet på kilden. Forfatteren kommer godt ind under huden på hovedpersonen og har et flot sprog, der dog spænder ben for selve spændingshistorien ved at trække tempoet ud af historien.

Forfatteren har tidligere skrevet Skæbnen på jiddisch, hvis hovedperson optræder som biperson i Tabloid, hvor man får hans historie genfortalt i et kort resumé.

Tabloid er en velskrevet men lidt kedelig spændingsroman. Har man lånere til forfatterens forrige bog Skæbnen på jiddisch, vil de nok også synes om denne skæbneroman.


Journalisten

2009, nr. 16

af

af

Simon Andersen

2009, nr. 16