Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Taekwondo på prøve


Beskrivelse


Enja synes ikke, at taekwondo er sjovt længere. Drengene driller, og der kommer snart en graduering, som hun er meget nervøs for.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. feb. 2013

af

af

Martin W Hansen

d. 1. feb. 2013

Dette er den let-læste kampsports-series 4. og 5. bind. Bøgerne egner sig til læsetræning, men også til interesselæsning, da de som altid indeholder rigtig mange fakta om sporten.

Disse bind følger i stil og sprog den skabelon som de foregående bind i serien fastsatte. Det er en gennemprøvet formel der fungerer (så der er i princippet ingen grund til at ændre den), hvor man i hvert bind møder en ny hovedperson, fra det hold som blev præsenteret for os i det 1. bind. I Taekwondo på prøve handler historien om pigen Enja, som føler sig lidt for "piget" til at føle sig tilpas på holdet. Hun føler drengene driller, og trænerne synes, hun skal være mere "hård", og så er hun rigtig nervøs for den kommende graduering. I Tæskeren og taekwondotyven kommer vi tættere på klassens hårde dreng, Peter, som er så stærk at alle kalder ham Tæskeren. Men en dag mistænkes han for at have taget penge fra omklædningsrummet, og derhjemme er der også problemer. Jeg synes forfatteren rigtigt får udviklet sine karakterer i disse nye bind, som både vil tiltale gamle og nye fans af serien. Bøgerne er fortsat illustreret af Philip Hauglin, som er blevet mere sikker i sin stil siden seriens 1. bind, og det passer godt til serien.

Sammenlignet med de foregående bind, er disse to klart de mest vellykkede i serien. Både historien og illustrationerne har fået et kvalitetsmæssigt nøk opad.

Et par virkelig gode og vellykkede bind i en spændende serie.