Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Taekwondo er ikke for sjov


Beskrivelse


Taekwondo-holdet skal starte på deres kamptræning, men Tommy frygter det lidt. Han har nemlig et stort problem, han bliver for hurtigt vred og hidsig. Han er bange for, at de andre derfor ikke vil træne med ham.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. mar. 2009

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 23. mar. 2009

Dette tredje bind om Tommy, Karoline og de andre kampsports venner egner sig også til læsetræning og interesselæsning for drenge og piger fra 9 år.

Bogen er oversat fra norsk, og fungerer sprogligt fint. Der er mange hovedsætninger, og historien kan læses af let trænede børn. Bogen bruger humor blandet med historier om vennerne og om taekwondo sporten. Tommys hidsighed er hans problem, og grunden til at han og familien er flyttet nogle gange. Tommys bror, Leo, og hans engagement gør forskellen for Tommy, men det er ham selv der ændrer adfærd. Bagest er der ordliste og om taekwondo sportens basale begreber med enkle farvetegninger til. Forsiden viser bogens tema fint, og bagsideteksten gør det også godt.

Sammenlignet med de to foregående bind, er dette, som brugsbog, den klareste og mest vellykkede, og der kommer også en rimelig god historie ud af det. Vinklen om at styre sit temperament, som argument for at dyrke en kampsport, ses her tydeligt og enkelt forklaret. Det synes jeg er en fin bedrift, også fordi det gøres en smule nuanceret. Billederne fungerer her også en tand bedre end i de to foregående bind, virkemidlerne, grafisk og farvemæssigt, doseres fint og passer til teksten i endnu højere grad.

En vellykket bog til læsetræning for let trænede børn. Den kan læses uafhængigt af de to andre. Den er også velegnet til temaarbejde i indskoling eller i grupper med specielle behov.



Informationer og udgaver