Til kampsportsinteresserede drenge og piger fra ca. 9 år. Kan både bruges af børn der har gået til taekwondo et stykke tid og af børn, der overvejer at starte.
Bogen starter med en kort gennemgang af taekwondos historie, grundværdier og tøj og udstyr. Derefter følger gennemgang af forskellige slag og spark, der alle gennemgås i billeder og tekst. Til sidst i bogen er der en litteraturliste til videre læsning om taekwondo, henvisning til relevante links og en ordliste, hvor de forskellige koreanske udtryk, der bruges i taekwondo, oversættes. Bogen har sort baggrund på siderne med hvid tekst, hvilket også gør, at personerne, der viser de forskellige slag og spark, også står tydeligt frem i deres hvide dragter. Alt i alt en god introduktion til taekwondo, men som bogen også selv siger, skal man træne hos en god instruktør for at blive god til en kampsport.
De, der læser denne, vil også være interesseret i Taekwondo, 2012, der også er udkommet på Flachs. Forskellen på de to bøger er, at denne fokuserer mere på sporten i sig selv og koncentrerer sig om spark og slag, hvor den fra 2012 også har noget med om kendte, der dyrker taekwondo og film med taekwondo.
Fin ny bog om taekwondo, der fokuserer meget på spark og slag. Supplerer fint det materiale der allerede findes i bibliotekerne.