Tænder, hofter, hænder

Digte som bruger skriften til at bearbejde sorgen efter tabet af en elsket veninde. Til læsere af ny poesi.

Et jeg fortæller om sorgen over at miste en elsket, psykisk syg veninde. I prosadigte beskrives scener fra begravelsen i København og frem til det punkt, hvor jeget er kommet til en ny fase i sorgprocessen. Tabet af veninden fører til erindringer om andre dødsfald i den nære familie i barndommen i hjemlandet Norge; en moster og stedfaren, iblandet jegets angst. Bogen har fokus på måden jeget mindes de døde og rummer mange beskrivelser af døden. Af og til ser døden ud som et menneskelignende væsen: "døden / kommer ind ad min dør / i form af et hvidt slimet / væsen / ikke så meget højere / end et menneske / tynde lemmer / uden øjne (…)". Andre gange er døden som en invasion ude fra, der "(...) sætter alvorlig gang i kroppens forfald". Centralt står sorgprocessen og muligheden for at genopleve minder med mistede mennesker.

Det en lettere usammenhængende læseoplevelse, som peger i mange retninger, men isoleret set er der interessante, nærgående beskrivelser af døden. Smukt bogomslag.

For mere om skrift og sorg over tab af en elsket se fx Naja Marie Aidts poetiske roman Har døden taget noget fra dig så giv det tilbageMin lillebror og Christel Wiinblads digte Min lillebrorFor mere om skrift og sorg over tab af en elsket se fx Naja Marie Aidts poetiske roman Har døden taget noget fra dig så giv det tilbage og Christel Wiinblads digte .

Læs hele vurderingen