Endnu en billedbog i serien Tænk hvis du var. Layout og opbygning som seriens øvrige bind fx Tænk hvis du var troldmand. Bogen beskriver hvad en prinsesse er, hvordan hun ser ud og opfører sig. Der er lidt om, hvordan en prinsesse bor og spiser, og hvordan man bliver en prinsesse, opfører sig som prinsesse og holder prinsessefest. Bogens illustrationer er glade og naive, med en farveholdning omkring det lyserøde, røde og lilla. Sproget er ikke specielt let, men bogen kommer også vidt omkring med emnet, så piger fra 5 år vil nyde bogen og føle sig godt underholdt. Bogen kan bruges i institutioner og i indskolingen fx til emnearbejder. Børn fra 10 år kan læse den selv. Bogen supplerer de øvrige vi har om emnet, hvoraf de fleste er historier og eventyr, men vi har dog Vil du være prinsesse ? (2002), som er lidt mere omfattende. Forside og bagsidetekst er dækkende for indhold.