Bøger / faglitteratur

Tænketanke : nye aktører i dansk politik


Beskrivelse


Tænketanke har efter årtusindskiftet etableret sig som aktører i dansk politik. På grundlag af ekspertise, påstået uafhængighed og synlighed konkurrerer tænketanke om finansiering og om indflydelse på politiske beslutninger. Deres fremvækst rejser spørgsmål til borgere, praktikere og studerende, der beskæftiger sig med demokrati og politik i Danmark. Bogen belyser, hvordan forskellige teorier kan bruges til at forstå tænketankes fremvækst og indflydelse i Danmark. Den beskriver vigtige tænketanke og argumenterer for, at der er blevet dannet et tænketankslandskab, som består både af offentlige og private, konsensusorienterede og konfrontatoriske tænketanke. Bogens belysning af tænketankenes synlighed over for beslutningstagere og i medierne er et vigtigt bidrag til forståelsen af, hvordan og hvorfor dansk politik forandres i det 21. århundrede.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. feb. 2018

af

af

Thomas Ry Andersen

d. 9. feb. 2018

Glimrende forskningsbaseret bog om de danske tænketankes fremvækst og indflydelse i dansk politik. For samfund og politisk interesserede læsere, beslutningstagere og studerende fra gymnasieniveau og op.

Jesper Dahl Kelstrup er cand.scient.pol, ph.d og lektor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC. Med denne bog giver han den første samlede fremstilling af det danske tænketanklandskab. Den forklarer hvad en tænketank er, hvad der ligger bag fremvæksten af tænketanke globalt og i Danmark og kategoriserer og beskriver de vigtigste aktører og deres politiske indflydelse, herunder bl.a. advocacy-tænketankene som Cepos og Cevea og policy-tænketanke som Rockwool Fondens Forskningsenhed og Justitia. Med litteraturliste, indeks og tabel- og figuroversigt.

En teoretisk, men alligevel velformidlet fagbog om et relevant og vigtigt emne. Bogen giver en fin forståelse for, hvorfor vi har en række indflydelsesrige tænketanke i Danmark, hvordan de opererer og den vigtige rolle de spiller både mediemæssigt og politisk. Bogen udfylder et stort hul i den danske litteratur og bidrager fint til belysningen af demokratiets tilstand.

Der findes ikke meget om danske tænketanke, men MagtelitenMagtens atlas viser, hvordan få danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv, mens den tekstfattige Magtens atlas illustrerer, hvordan det danske samfund hænger sammen gennem netværksforbindelserDer findes ikke meget om danske tænketanke, men Magteliten viser, hvordan få danskere træffer de tungeste beslutninger i politik, erhvervsliv, fagforeninger og kulturliv, mens den tekstfattige illustrerer, hvordan det danske samfund hænger sammen gennem netværksforbindelser.