Bøger / skønlitteratur til børn / romaner

Tæppefræseren


Beskrivelse


Tæppefræseren er et vævert og charmerende lille dyr, som vækker Jakobs og hans farmors og farfars interesse og nysgerrighed.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2002

af

af

Helle Andersen (skole)

d. 1. okt. 2002

En perle af en fortælling. Med humor og varme favner forfatteren Jacob og hele hans familie i deres søgen efter at løse mysteriet om tæppefræseren, og spændingen bevares bogen igennem. Den dejlige sprogtone og de søde tuschtegninger kalder ofte på smilet, især når de tre generationer oplever kaos. Den muntre stemning på forsiden og i teksten bagpå er med til at skærpe læserens nysgerrighed. Et lille vævert dyr med klare øjne, striber på ryggen og en busket hale dukker tit op hos farmor og farfar og bider frynser af gulvtæppet i stuen. Sammen med Jacob søger de ihærdigt i fagbøger for at finde ud af, hvad det er for et dyr. Det må fanges, for at de kan afgøre det. Efter en vild jagt bringer Jacob stolt buret hjem, men dyret slipper desværre ud og belejrer badeværelset i en uge, så far barberer sig helt skævt, og mor må gå på kompromis med rengøringen. Næsten alle kammeraterne når at se og beundre dyret. Til farfars fødselsdag er tæppefræseren atter i bur, og samme dag afslører biologilæreren, at dyret er et indisk jordegern ligesom hans egen Indira. Indira og Jacobs jordegern bliver de bedste legekammerater. Absolut en skøn læseoplevelse for børn i 3.- 4.kl. og også velegnet til oplæsning for mindre børn. Man bliver simpelthen i godt humør.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2002

af

af

Lis Eriksen

d. 1. okt. 2002

Forfatteren er en god, gammel kending i børnebogssammenhæng, vi husker f.eks. Lars Peters cykel og historien om Lille Ru i bogen Hvad er det?. Her har forfatteren skrevet en varm og intens lille historie for småbørnene fra 5 års-alderen. Tæppefræseren er et vævert og gådefuldt lille dyr, der besøger Jakobs farmor og farfar igennem havedøren tilsyneladende for at samle redemateriale fra frynserne i deres gulvtæppe. Her er udgangspunktet for den gode højtlæsningshistorie, der rummer både humor og spænding for målgruppen - hvad er det for et lille dyr?; hvorfor bider det gulvtæppet i stykker?; kan det fanges og passes indendørs om vinteren? o.s.v. - leveret med lune i et rart og trygt miljø. Illustrator er ny i dansk børnebogssammenhæng og klarer sin debut godt. Illustrationerne er stregtegninger, der er i god overensstemmelse med handlingen og har både humor, rum, dybde og skæve vinkler. Der en én illustration på hvert dobbeltopslag, hvilket kan holde "overgangs-billedbogslæserne" koncentreret. Sproget er letflydende i højtlæsningssituationen og formidler indholdet, så det vil afføde en god dialog imellem barn og voksen. Forsidebilledet viser hovedpersonerne i fuldt vigør, og bagsideteksten pirrer læserens nysgerrighed.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 7 (2003)

af

af

Jens Raagauge

Årg. 120, nr. 7 (2003)