Tapet mellem århundreder : digte

Til læsere af rå, benhård poesi af en aldrende poet fra det iskolde Nord er her sande digte, der bygger bro mellem håbet og døden.

"Jeg skal dø." Digtets stemme tilhører en aldrende mand med en krop, der er slidt op af arbejdet på havet, for mange cigaretter, druk og damer. Døden er nærværende overalt i de 21 prosalyriske digte, der handler om stort og småt, lige fra marxisme til kussen, fra færøsk natur til Danmarks dronning. Med døden følger også absurditeten og meningsløsheden, men samtidig opsøges håbet og lysets mirakel. Oversat til dansk af Hugin Eide.

Tonen er ligefrem og upoleret og sproget er fyldt med indre spændinger. Stilen er ekspressionistisk med malende, metaforfyldte sætninger. Når det er bedst, lykkes Jóanes Nielsen med nogle usædvanligt hårde og smukke ordbilleder, der bygger bro mellem det adskilte og modsatrettede, håbet og døden. Som i det stærke, uafrystelige digt, Kærlighedens hårde lys, hvor det bl.a. hedder: "Ud af åndedrættet fra to der elsker hinanden / vokser der også broer. (...) man bliver mindet om at det er kvæstede stemmebånd der knytter verden sammen.".

Døden og den rå, færøske natur optræder også i poesi af landsmændene William Heinesen (1900-1991) fx Samlede digteUdsyn og Tóroddur Poulsen (1957-) fx Udsyn, men hos begge disse er stilen og sproget langt mere poleret end hos Jóanes NielsenDøden og den rå, færøske natur optræder også i poesi af landsmændene William Heinesen (1900-1991) fx Samlede digte og Tóroddur Poulsen (1957-) fx , men hos begge disse er stilen og sproget langt mere poleret end hos Jóanes Nielsen.

Læs hele vurderingen