Spil / computerspil

Taxi life : a city driving simulator


Beskrivelse


Velkommen til Barcelona. Det er byen du har udset dig til, at få din drøm til at gå i opfyldelse - en drøm om et taxa-imperium og en hel flåde af biler. Fra 12 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. mar. 2024

af

af

Henrik Schou

d. 15. mar. 2024

Velkommen til Barcelona. Det er byen du har udset dig til, at få din drøm til at gå i opfyldelse - en drøm om et taxa-imperium og en hel flåde af biler. Fra 12 år.

Taxi life er en "city driving simulator". I spillet er man taxichauffør i Barcelona, der er genskabt med 460 kilometer veje. Kernen i spillet er at hente passagerer og fragte dem til deres destination. I modsætning til Taxi chaos (Playstation 4) skal man følge færdselsreglerne - og gerne smalltalke med passagerne. Enkelte passagerer kan godt lidt fart, så der er plads til at give den lidt gas, hvis trafikken (og færdselspolitiet) ellers tillader det. Udover at køre taxi kan man udbygge sit firma, købe biler, hyre personale og opnå nye færdigheder ved at stige i level.

Til trods for en stor by at køre i, så er Taxi life simpelt og ensformigt. Mulighederne for at drive et firma er begrænsede og selvom der er forskellige biler, så føles de ens. Grafikken svinger i kvalitet. Omgivelserne er nogenlunde, men biler og fodgængere er meget simpelt lavet. De andre bilister på vejen er plaget af elendig AI, så selvom man forsøger at køre pænt, bliver man ofte påkørt bagfra, bare fordi man er så letsindig at stoppe for rødt lys. På engelsk. PEGI 3.

Taxi life minder på mange områder om andre "kørselssimulationer" som Euro truck simulator 2 eller Fernbus - coach simulator (Playstation 5).