Te i den blå sofa

Den nu 32-årige dansk-svenske forfatter rejste som 18-årig til Tanzania for at skabe sig et liv som storvildtjæger, hvilket hun fortalte om i Floder af rød jord (1999/49). Fascinationen af det afrikanske kontinent er også fremtrædende i hendes nye bog, som er en selvbiografisk roman, formet som et brev til hendes elskede. Romanens fortæller, Anoushka, har et hemmeligt forhold til en mand, der som ingen anden har formået at trænge igennem til hende og give hende en hidtil ukendt frygt for ensomheden. Hvilken hun nu kæmper med, sammen med sorgen over at have mistet sin elskede. Han blev skudt, på vej hen til hendes hus, og tilbage står en ensom kærlighed, som Anoushka forsøger at beskrive og fastholde i sit brev, sammen med barndomsminder og glimt af livet i Karen Blixen-land. Bogen er i sprog og stil ikke helt let tilgængelig, forfatteren har tydeligvis en stor sproglig fascination og dygtighed, som til tider kammer over i en poesi, der kan virke lidt fortænkt. Teksten kredser rundt i og om sine temaer, og læses bedst i ét stræk. Men der er sanselighed og følelse i ordene, og efterspørgslen har været til stede fra udgivelsesdagen, som blev fulgt med stor mediebevågenhed. Bogen er nydeligt og repræsentativt udstyret.

Læs hele vurderingen