Forsmået kærlighed får tyrefægteren Diego til at opfylde en gammel drøm om at kæmpe mod et af verdens farligste dyr; den afrikanske bøffel. Forinden har han oplevet et kort, men også meget intenst kærlighedsforhold til malerinden Masha, som forlader ham brat og tilsyneladende uden grund. Mens han tager til Afrika, skriver hun breve til Diego om deres forhold og sine egne forvirrede følelser uden at vide, at han aldrig får brevene. I Afrika møder Diego den gamle storvildtjæger Henry, som modvilligt indvilger i at hjælpe ham med at foranstalte den noget usædvanlige "tyrefægtning". I et billedrigt og ind i mellem for "villet" poetisk sprog forsøger forfatteren at beskrive, hvordan tre mennesker får afgørende indflydelse på hinandens skæbne. En ikke så let opgave, som da heller ikke lykkes ganske, da man som læser ikke fanges helt af personerne og handling. Romanen er længe om at tage fart, og jeg synes, at de bedste og mest levende afsnit med mange godt sete detaljer er de afsnit, som foregår i Afrika. Her er hun klart på hjemmebane og viser en stor kærlighed til både land og folk. Dette er forfatterens tredje bog efter Te i den blå sofa 03/39, og den kan læses både af mænd og kvinder.