"Når hun har brug for at udhamre en rytmisk frase med stram præcision, føjer hun et nærmest perkussivt lag til sin stemme, så hendes sang står mejslet i lydbilledet som en rytmisk synthesizer. Når hun vil have os helt tæt på, åbner hun en dør til et helt nyt rum i den selvsamme vokal og hvisker os blidt ind i ørerne.For ikke at nævne, at hun råder over et ret imponerende tonalt spænd. På balladen »You Don't Do It For Me Anymore« er der et tidspunkt, hvor hun først synger omkvædet nede i en dyb oktav, og derefter piler direkte op i et toneleje, der må ligge lige under hundefløjteniveau.Det er voldsomt, skarpt og virkningsfuldt".