Musik / electronica

Witness


Anmeldelser (5)


AllMusic

2017

af

af

Stephen Thomas Erlewine

2017

"Perry's insistence on delving deep into electronic dance doesn't play like a pop visionary charting new directions forward; it seems anxious, as if she can sense her youth - and perhaps more importantly, her stardom among youth - slipping away".


Gaffa [online]

d. 9. juni 2017

af

af

Sara Elizabeth Nedergaard

d. 9. juni 2017

"... produktionen er simpelthen for rodet og... ambitiøs? Resultatet er i hvert fald bare et album, der vil alt for meget og ender med at give alt for lidt. Katy Perry har forsøgt at komme med et fjerde album, der har noget mere på hjerte end I Kissed A Girl-dagene. Hun fejler dog fatalt, da Witness er et grusomt kedeligt album, der går i et med vores samtids generiske og uvedkommende radiohits".


Politiken

d. 22. juni 2017

af

af

Lucia Odoom

d. 22. juni 2017

"Det er blevet moderne at have noget på hjerte, at være et værdipolitisk fyrtårn, vi kan spejde efter, imens vi venter på Jordens undergang. Der er nærmest gået in-flation i såkaldte inspirerende reklamer, som er forklædt som sociologiske eksperimenter, der skal gøre op med fordomme og lære os, at vi jo alle sammen er mennesker, når alt kommer til alt. Katy Perry er sprunget ind i denne bevidstgørelsesbølge. Hun føler sig »empowered« og frigjort, og hun har erklæret, at den gamle Katy Perry er væk ... Men Perrys postulat om nyfunden substans lyder mere som en bekvem eftertanke, og det er svært at få øje på de klare værdierklæringer. Den eneste undtagelse er sangen 'Power', hvor både tekst og musik hæver knytnæven en anelse. Men der er i grunden mere power i tidligere hits som 'Roar' og den flydende ja-og-hvad-så-seksualitet i 'I Kissed a Girl'".


Berlingske tidende

d. 15. juni 2017

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 15. juni 2017

""Use your imagination", beordrer Katy Perry på sangen "Dressin' up" ... Desværre tager [hun] ikke imod sit eget råd på sit femte album, "Witness", der er et regulært knudepunkt for klicheer ... Okay (...), "Chained To The Rhythm" er melankolsk rulleskøjte-disco med en snurrende rytme, der gør én glad i låget og lettere omtumlet. Selv om tekstens kritik af eskapisme aldrig bliver særlig specifik, giver den sangen et sælsomt præg. På den glædespredende "Pendulum" får Perry fornemt selskab af Pino Palladino (D'Angelo, John Mayer Trio), der står for den boblende bas, og sangerinden fraserer med fornyet glød i front for et gospelkor. Den indflydelsesrige hitmager Max Martin har produceret seks af albummets 15 sange, men der er ingen numre på "Witness", der forløser den samme eufori som de tidligere hits "Roar" og "Fireworks" ... Alt for sjældent formår Katy Perry at gøre som den multifacetterede kvinde, hun beskriver på "Power", der karakterhugger klicheer og normer".


Information

d. 16. juni 2017

af

af

Emil Eggert Scherrebeck

d. 16. juni 2017

"Med Witness forsøger Katy Perry at finde et nyt ståsted i popkulturen - et mere voksent sted, hvor lyset og mørket mødes. Men i den forbindelse er det en streg i regningen, at hun sammen med Max Martin og co. vælger at skamride den EDM-bølge, som efterhånden har sejret sig selv ihjel i hovedstrømmen. For på den måde bliver det ikke noget særligt unikt sted, hun finder. Mest af alt bliver Witness en samling af lyde - og et stykke hen ad vejen også temaer - som vi har hørt så mange gange før, ikke mindst fra Max Martins side. Og som ikke iscenesætter overgangen fra ung til voksen på afgørende anderledes vis. Der er selvfølgelig masser af bangers på pladen. Det kan ikke være anderledes, når Max Martin og Katy Perry arbejder sammen. Men vi bliver ikke løftet op igennem taget, beriget med stærke popudsagn".