"The 1st gør ikke meget ud af at bære rocken videre. De vender derimod blikket tilbage mod en kompakt wall of sound-lyd, som den også lyder hos The Raveonettes. De enkelte sange bliver spillet med en god energi og et smittende guitarspil, men Sebastian T. W. Kristiansens lyse vokal forsvinder lidt i lydbilledet, der går efter en ensartet fremtoning. De prunkløse riffs gør sig godt, og melodierne er ganske habile, men har svært ved at finde den rette flyvehøjde".