Musik / rock

Drones


Anmeldelser (4)


Gaffa [online]

d. 6. juni 2015

af

af

Kristian Bach Petersen

d. 6. juni 2015

"Under vejledning fra enigmatiske Mutt Lange har Muse kastet sig ud i syvende udladning - det mest fokuserede og skarpe siden Black Holes and Revelations og stadig viklet ind i et konspiratorisk univers med tankekontrol, WWIII og dræbende droner, der sniger sig ind overalt på albummet ... Det er imponerende udført, helstøbt, og det dystopiske koncept er godt integreret. Dette album bør kunne gentænde gnisten hos de Muse-fans, der er deserteret efter de seneste albums, uden at tabe nye disciple. En virkelig kraftpræstation".


Jyllands-posten

d. 8. juni 2015

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 8. juni 2015

"Det er begavet og veldrejet kritik af samtiden. Men Bellamy mestrer ikke det samme psykologiske og episke raffinement som Roger Waters/ Pink Floyd. Muse-sangeren investerer masser af svulmende indlevelse i fortællingen, men han trækker primært de store linjer op og formår ikke til fulde at følge den nyttige devise Show, don't tell. Til gengæld bugner musikken af detail-lækkerier, og Muse er så hidsigt showsprudlende, at det meste 1970' er-progrock til sammenligning kommer til at virke stillestående og hæmmet".


Politiken

d. 8. juni 2015

af

af

Pernille Jensen

d. 8. juni 2015

"Muse er tilbage. Og ja, de er stadig alt, alt for meget. Men selv om ' Drones' er tynget af et koncept så bøvet, at man tror (og håber), det er løgn, er musikken et herligt overflødighedshorn af opulent stadionrock, der giver indignationen vinger".


Berlingske tidende

d. 10. juni 2015

af

af

Pernille Smith Larsen

d. 10. juni 2015

"Muse klandres ofte for at være opblæste og hule i både musik og tekster. Når bandet denne gang tackler militær og teknologisk tankeløshed, kan man dog indvende, at den får, så bombasten passer. Trommeslager Dominic Howard leverer maskinel præcision, dyster buldren og marchlignende trommehvirvler, mens Bellamy skriger skingert som gennem en forvrænget megafon på numre som den stampende, Marilyn Manson-inspirerede »Psycho«. »Drones« fungerer alligevel bedst, når Muse lemper på selvhøjtideligheden og lader en smule humor skinne igennem panseret ... Selv om jeg er taknemmelig for, at dubstep-eksperimenterne, der skæmmede gruppens forrige album, »The 2nd Law«, er forduftet, udstiller »Drones« også et band, der sætter automatpiloten på lidt for ofte".