d. 8. jan. 2013
af
af
Ulrich Breuning
d. 8. jan. 2013
En velsmurt amerikansk comedy light har ifølge genrens natur det bredest tænkelige publikum som målgruppe. Hvilket vil sige alle, som værdsætter professionel, lydefri og uforpligtende underholdning.
36-årige Brad Harris er noget nær groet fast i initiativmangel, da han bestemmer sig for at gå efter førstepladsen i The Big Year: Konkurrencen, hvor ornitologer i et kalenderår kæmper om at observere flest fuglearter i Nordamerika! Men han er oppe mod både mesteren Kenny Bostick og den succesfulde forretningsmand Stu Preissler. Det kræver ikke kun viden og snilde samt en portion hensynsløshed at vinde. Man skal også tilsidesætte alt andet. Og Brad vil gerne have en kæreste, Kenny skal opfylde hustruens ønske om at blive gravid, og Stu vil gerne dikke sit barnebarn! Instruktøren David Frankel (f.1959) har specialiseret sig i elegante komedier med en slidstærk morale om, at det går de gode godt: The devil wears Prada, 2006 og Hope Springs, 2012.
The big year, 2011 har en dansk pendant, nemlig børnefilmen Fuglejagten, 2012, der også handler om ornitologer med konkurrencegener. Og de to film deler også et kærligt, ironisk syn på fuglenørder, hvis uovertrufne original er ornitologen i den kanoniserede danske tegnefilm Bennys badekar, 1971.
De tre karakterer får nuanceret liv af fine skuespillere som Jack Black, Owen Wilson og Steve Martin, men filmen har ikke for alvor komiske højdepunkter, og den beske pointe, at prisen for sejren er ensomhed, toner falsk.
