The waiting room
Tindersticks
Emneord
Minder om
Anmeldelser (11)
Gaffa [online]
d. 1. sep. 2014
af
af
Ivan Rod
d. 1. sep. 2014
"Kira Skov og Marie Fisker - og deres medansvarlige - er simpelthen et projekt, der er så godt, at jeg vil hævde, at dets første album er noget af det bedste, der endnu i dette årti er udkommet i Danmark. Jeg er overbevist om, at man stadig om ti år vil fremhæve projektets album, når man skal tale om væsentlige udgivelser i 10'erne. Udtrykket ligger klart i forlængelse af Kira Skovs seneste soloudspil When We Were Gentle, men er også flot udviklet og udvidet med Marie Fiskers eminente indgriben".
Gaffa [online]
d. 1. sep. 2014
af
af
Ivan Rod
d. 1. sep. 2014
"Kira Skov og Marie Fisker - og deres medansvarlige - er simpelthen et projekt, der er så godt, at jeg vil hævde, at dets første album er noget af det bedste, der endnu i dette årti er udkommet i Danmark. Jeg er overbevist om, at man stadig om ti år vil fremhæve projektets album, når man skal tale om væsentlige udgivelser i 10'erne. Udtrykket ligger klart i forlængelse af Kira Skovs seneste soloudspil When We Were Gentle, men er også flot udviklet og udvidet med Marie Fiskers eminente indgriben".
Jazznyt
d. 10. sep. 2014
af
af
Niels Overgård
d. 10. sep. 2014
"Kuldslået, frostramt og isnende varme blandes i et singer-songwriter univers, hvor skæbner og tristesse er på dagsordenen. Det er rasende stemningsmættet. Ferm og Hoiness spiller på alverdens instrumenter i et enkelt, næsten spartansk set up. Det er stemmerne der er i centrum. Kira Skov og Marie Fisker synger med en uforlignelig inderlighed. The Cabin Project er gjort af et stærkt langtidsholdbart stof. Det er ganske vist ikke jazz det her. Det er organisk musik der flyder fra hjerterne".
Politiken
d. 1. sep. 2014
af
af
Kim Skotte
d. 1. sep. 2014
"Man suger lyden af de tos intimt sammensnoede stemmebånd til sig som nektar, men sangskriveriet bliver for ensformigt i et klaustrofobisk sortsyn, der ender mere som stil end blues. Men smukt som bare pokker er det altså. Iscenesættelsen af stemmernes sølverne dobbeltsmykke er en nydelse. Oliver Hoiness leverer blændende minimalisme på bl. a. 'Orgelsten' og giver som med-komponist bogstavelig talt ilt til Marie Fiskers 'Oxygen'.Musikalsk og vokalt er 'The Cabin Project' en stor nydelse. Når man altså kan få vejret!".
Berlingske tidende
d. 5. sep. 2014
af
af
Lars Rix
d. 5. sep. 2014
"Man ønsker i dén grad ikke at forlade »The Cabin Procject«, når sidste tone er forstummet. Dette album er et, der vil hænge ved. Skabt i den singer-songwritertradition, som både Skov og Fisker er formet af, men som nu for første gang bliver foldet ud i fælles samspil. Alle vil få noget ud af at give denne plade en chance".
Jyllands-posten
d. 4. sep. 2014
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 4. sep. 2014
"Der er ikke én middelmådig tone på albummet".
Politiken
d. 1. sep. 2014
af
af
Kim Skotte
d. 1. sep. 2014
"Man suger lyden af de tos intimt sammensnoede stemmebånd til sig som nektar, men sangskriveriet bliver for ensformigt i et klaustrofobisk sortsyn, der ender mere som stil end blues. Men smukt som bare pokker er det altså. Iscenesættelsen af stemmernes sølverne dobbeltsmykke er en nydelse. Oliver Hoiness leverer blændende minimalisme på bl. a. 'Orgelsten' og giver som med-komponist bogstavelig talt ilt til Marie Fiskers 'Oxygen'.Musikalsk og vokalt er 'The Cabin Project' en stor nydelse. Når man altså kan få vejret!".
Berlingske tidende
d. 5. sep. 2014
af
af
Lars Rix
d. 5. sep. 2014
"Man ønsker i dén grad ikke at forlade »The Cabin Procject«, når sidste tone er forstummet. Dette album er et, der vil hænge ved. Skabt i den singer-songwritertradition, som både Skov og Fisker er formet af, men som nu for første gang bliver foldet ud i fælles samspil. Alle vil få noget ud af at give denne plade en chance".
Jyllands-posten
d. 4. sep. 2014
af
af
Kasper Schütt-Jensen
d. 4. sep. 2014
"Der er ikke én middelmådig tone på albummet".
Information
d. 30. aug. 2014
af
af
Klaus Lynggaard
d. 30. aug. 2014
"Hold da helt kæft, siger jeg bare, det er forrygende ud over enhver beskrivelse. Godt nok på en underfuldt neddæmpet facon, men nogle gange virker en hvisken altså stærkere end et skrig. Stemmerne snor sig sensuelt ind og ud mellem hinanden, så det nogle gange ikke er til at høre, hvor den ene begynder, og den anden holder op. Eller er det omvendt? Stemningen er ikke ulig tømmermændenes iskolde klarsyn, hvor hver en lille ting fremtræder med næsten ulidelig styrke, og lysten til at trække gardinerne fra er lig nul. Det er afsindig stærkt, det her, med et minimum af virkemidler opnås maksimal virkning, og man følger åndeløst de to luksuriøse stemmer, der uden at blinke (for) fører lytteren til noget i retning af verdens ende".
Information
d. 30. aug. 2014
af
af
Klaus Lynggaard
d. 30. aug. 2014
"Hold da helt kæft, siger jeg bare, det er forrygende ud over enhver beskrivelse. Godt nok på en underfuldt neddæmpet facon, men nogle gange virker en hvisken altså stærkere end et skrig. Stemmerne snor sig sensuelt ind og ud mellem hinanden, så det nogle gange ikke er til at høre, hvor den ene begynder, og den anden holder op. Eller er det omvendt? Stemningen er ikke ulig tømmermændenes iskolde klarsyn, hvor hver en lille ting fremtræder med næsten ulidelig styrke, og lysten til at trække gardinerne fra er lig nul. Det er afsindig stærkt, det her, med et minimum af virkemidler opnås maksimal virkning, og man følger åndeløst de to luksuriøse stemmer, der uden at blinke (for) fører lytteren til noget i retning af verdens ende".