Musik / rock

The center won't hold


Anmeldelser (3)


Pitchfork

d. 20. aug. 2019

af

af

Caryn Rose

d. 20. aug. 2019

"St. Vincent's sleek, streamlined production stands out from the rest of the band's catalog, but all of the elements you first fell in love with are still here ... The challenge of contextualizing The Center Won't Hold is that there isn't much to compare it to. There are no other all-women musical groups of Sleater-Kinney's longevity, stature, and influence. It matters that there are women in their 40s and 50s singing about the radical topic of - being women in their 40s and 50s, because they have few peers in their realm".


Soundvenue

d. 21. aug. 2019

af

af

Nicklas Krarup Larsen

d. 21. aug. 2019

"På den St. Vincent-producerede 'The Center Won't Hold' er sangene tydeligt delt op mellem kompositioner af hhv. Carrie Brownstein og Corin Tucker, og de to viljestærke frontfigurer er gået i hver sin retning frem for reelt at udfordre og gå i clinch med hinandens ideer ... Hvis man derimod undgår at måle albummet med fortidens alen - ud fra en fastlåst idé om, hvad Sleater-Kinney er for et band, og hvad der tjener gruppen bedst - vidner 'The Center Won't Hold' til gengæld om to rockmusikere godt oppe i 40'erne, der stadig leverer skarpe skud fra hoften og melodisk potente sange med en nærmest skrydende nonchalance. Det er ikke så skidt endda. Det ville man næppe tøve med at kalde et udtryk for mærkbar vitalitet".


Politiken

d. 23. aug. 2019

af

af

Kim Skotte

d. 23. aug. 2019

"Stilen var rå (...) med rod i punk og Riot Grrls, da Sleater-Kinney drønede ind på rockscenen i 1994 (...) Corin Tucker, Carrie Brownstein og Janet Weiss holdt den stramme stil længe og dyrkede den stadig, da de i 2015 gjorde comeback efter en lang pause ... Men på det nye album, 'The Center Won't Hold', har de fået St. Vincent til at producere, og så har piben for første gang fået en anden lyd ... Hvilket kan være årsagen til, at Janet Weiss efter 25 år har valgt at forlade trioen kort inden albummets release ... Åbningsnummeret, 'The Center Won't Hold', kan stadig svitse fimrehårene i øregangen, men det står hurtigt klart, at Sleater-Kinney nu dyrker et mere varieret og poppet udtryk".