Musik / jazz

The changing lights


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Seneste udgave, musik (cd)

This Happy Madness

The Summer We Crossed Europe In The Rain

One Note Samba = Samba De Uma Nota So

Mais Uma Vez

Waiter, Oh Waiter

O Barquinho

The Changing Lights

How Insensitive

O Bêbado E A Equilibrista/Smile

Like A Lover

The Face I Love

A Tarde

Chanson Légère


Tidsskrift

Artiklen er en del af

Artiklerne i  handler ofte om

Artikler med samme emner

Fra


Artikler

Alle registrerede artikler fordelt på udgivelser

...

...

...

...

...


Anmeldelser (3)


Gaffa [online]

d. 1. nov. 2013

af

af

Ivan Rod

d. 1. nov. 2013

"The Changing Lights rummer både formfuldendte franske chansons, klassiske brasilianske bossanovaer og mere traditionelle (om end nyskrevne), europæiske jazzballader - men med Stacey Kents helt særegne, skrøbelige autenticitet som samlende element er albummet blevet som ét samlet, inciterende hele. Uanset om numrene bobler af en glædesfyldt undren eller af et egentligt vemod, er sangerinden utvetydigt troværdig som formidler".


All about jazz

d. 26. sep. 2013

af

af

Bruce Lindsay

d. 26. sep. 2013

"Stacey Kent is a jazz success story — not just in terms of her talent, but also in terms of her international popularity, with her previous three albums clocking up a total of over 500,000 sales. What makes her so successful? The Changing Lights, her tenth album, demonstrates all of the qualities. There's the material, a mix of originals and standards: the arrangements, all but one by Jim Tomlinson, which act to highlight Kent's vocal qualities: the musicians, a veritable who's who of the best in UK jazz. Above all, there's her voice — light but expressive, engaging and evocative, whether she's singing in English, French or Portuguese".


Jazz special

Nr. 136 (2013)

af

af

Jakob Hassing

Nr. 136 (2013)

"Hvad er det, Stacey Kent kan, som tilsyneladende er så let og ligetil, men som ingen anden nutidig sangerinde helt er i stand til? ... Der er meget mere under overfladen hos Stacey Kent. Kent er sig selv - helt sig selv ... Hun hviler i sig selv, og der er måske det nærmeste, jeg kommer en karakteristik af den blide, lavmælt indtrængende sangerinde, som denne gang overvejende har fundet inspiration fra Brasilien til sin cd ... Indvendinger om at hun befinder sig i nærheden af easy listening synes uberettigede. Tværtimod vidner mange af hendes fortolkninger om en utvungen og naturlig musikalitet ... Der er mange fine øjeblikke på denne cd, hvor Kent får det maksimale ud af det melodisk sofistikerede materiale, hun har valgt sig. Det viser sig allerede i åbningsnummeret, hvor hun får Jobims krævende og udfordrende This Happy Madness til at lyde med lige præcis det letløbende, perlende overskud, som nummeret fordrer, hvis det skal fængsle i overensstemmelse med Jobims intention".