It's a wonderful world : thirty six classic songs from the great American songbook
Stacey Kent
Hent dine bestillinger på dit foretrukne bibliotek
Sammensæt din søgning
Afgræns yderligere
Musik / jazz
It's a wonderful world : thirty six classic songs from the great American songbook
Stacey Kent
The night and the music
Lina Nyberg
Tenderly
Stacey Kent
Lonely house
Caroline Henderson
Secular hymns
Madeleine Peyroux
Oh so quiet
Helene Bak
Den Nye Salmetrio fortolker Leonard Cohen
Den Nye Salmetrio
Dee Dee's feathers
Dee Dee Bridgewater
Face the music
Sinne Eeg
Where do you go to disappear?
Tina Dickow
d. 1. nov. 2013
af
af
Ivan Rod
d. 1. nov. 2013
"The Changing Lights rummer både formfuldendte franske chansons, klassiske brasilianske bossanovaer og mere traditionelle (om end nyskrevne), europæiske jazzballader - men med Stacey Kents helt særegne, skrøbelige autenticitet som samlende element er albummet blevet som ét samlet, inciterende hele. Uanset om numrene bobler af en glædesfyldt undren eller af et egentligt vemod, er sangerinden utvetydigt troværdig som formidler".
d. 26. sep. 2013
af
af
Bruce Lindsay
d. 26. sep. 2013
"Stacey Kent is a jazz success story — not just in terms of her talent, but also in terms of her international popularity, with her previous three albums clocking up a total of over 500,000 sales. What makes her so successful? The Changing Lights, her tenth album, demonstrates all of the qualities. There's the material, a mix of originals and standards: the arrangements, all but one by Jim Tomlinson, which act to highlight Kent's vocal qualities: the musicians, a veritable who's who of the best in UK jazz. Above all, there's her voice — light but expressive, engaging and evocative, whether she's singing in English, French or Portuguese".
Nr. 136 (2013)
af
af
Jakob Hassing
Nr. 136 (2013)
"Hvad er det, Stacey Kent kan, som tilsyneladende er så let og ligetil, men som ingen anden nutidig sangerinde helt er i stand til? ... Der er meget mere under overfladen hos Stacey Kent. Kent er sig selv - helt sig selv ... Hun hviler i sig selv, og der er måske det nærmeste, jeg kommer en karakteristik af den blide, lavmælt indtrængende sangerinde, som denne gang overvejende har fundet inspiration fra Brasilien til sin cd ... Indvendinger om at hun befinder sig i nærheden af easy listening synes uberettigede. Tværtimod vidner mange af hendes fortolkninger om en utvungen og naturlig musikalitet ... Der er mange fine øjeblikke på denne cd, hvor Kent får det maksimale ud af det melodisk sofistikerede materiale, hun har valgt sig. Det viser sig allerede i åbningsnummeret, hvor hun får Jobims krævende og udfordrende This Happy Madness til at lyde med lige præcis det letløbende, perlende overskud, som nummeret fordrer, hvis det skal fængsle i overensstemmelse med Jobims intention".