Musik / jazz

The color of dark


Anmeldelser (8)


Lydtapet

d. 12. sep. 2014

af

af

Jakob Matzen

d. 12. sep. 2014

"Ginman og Eivørs blanding af hyperjazz og ethno-pop - som til tider kan lyde lidt a la Björk og Kate Bush - er en utrolig vellykket kombination, der vidner om to musikeres overlegne talent og kreativitet. Og lige som ens øjne skal vænne sig til at se i mørke, på sammen måde skal ens ører lytte til The Color of the Dark nogle gange, før man kan høre alle herlighederne".


Gaffa [online]

d. 10. sep. 2014

af

af

Ivan Rod

d. 10. sep. 2014

"The Color of Dark trækker i større omfang på elektroniske virkemidler. Den er eminent godt skruet sammen, er decideret stærk, typisk Ginmansk! Lyt til et nummer som The Sinner Or The Saint og du hører the sound of Ginman. Men lyt også til en standard som Gloomy Sunday fra 1933 - udsat for vor tids Ginman/Eivør - og du hører evolutionens hastighed og rækkevidde".


Lydtapet

d. 12. sep. 2014

af

af

Jakob Matzen

d. 12. sep. 2014

"Ginman og Eivørs blanding af hyperjazz og ethno-pop - som til tider kan lyde lidt a la Björk og Kate Bush - er en utrolig vellykket kombination, der vidner om to musikeres overlegne talent og kreativitet. Og lige som ens øjne skal vænne sig til at se i mørke, på sammen måde skal ens ører lytte til The Color of the Dark nogle gange, før man kan høre alle herlighederne".


Gaffa [online]

d. 10. sep. 2014

af

af

Ivan Rod

d. 10. sep. 2014

"The Color of Dark trækker i større omfang på elektroniske virkemidler. Den er eminent godt skruet sammen, er decideret stærk, typisk Ginmansk! Lyt til et nummer som The Sinner Or The Saint og du hører the sound of Ginman. Men lyt også til en standard som Gloomy Sunday fra 1933 - udsat for vor tids Ginman/Eivør - og du hører evolutionens hastighed og rækkevidde".


Politiken

d. 10. sep. 2014

af

af

Kim Skotte

d. 10. sep. 2014

"Eivør har fået en musikalsk ramme, der er hendes store stemme og flyvske talent værdigt. Ginman har fundet en vokalist, der kan kan realisere hans mest voldsomme ideer til dato. Og Kæv Gliemann, denne det skæves førsteelsker med rødder i fordums eurobeat, har som producer fundet et projekt, der kan udfordre hans særegne talent. Fyrbøder Ginman og det færøske kraftvarme-vokalværk iscenesætter på 'The Color of Dark' en filmisk krigserklæring til alle former for følelsesmæssig blødsødenhed ... Der er sporstoffer af Björk, Kate Bush, opera og et stænk spejlvendt Roisin Murphy (Moloko) i hendes fraseringer, men først og fremmest er Eivør sin helt egen. Der er tale om sangskrivning med rå power, og Eivør boltrer sig i disse sanges ocean af voldsomme følelser, men som også i flere tilfælde lugter af langtidsholdbar klasse ... Ginman/Eivør er både på scene og på plade en overrumplende musikbegivenhed".


Jyllands-posten

d. 15. sep. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 15. sep. 2014

"Færøske Eivør er blandt Nordens førende stemmer, og hun får noget at bruge sit register til i samarbejdet med jazzmusiker Lennart Ginman ... Havde melodierne og fortællingerne været skarpere, var duo-samarbejdet blevet helt forløst".


Jyllands-posten

d. 15. sep. 2014

af

af

Anders Houmøller Thomsen

d. 15. sep. 2014

"Færøske Eivør er blandt Nordens førende stemmer, og hun får noget at bruge sit register til i samarbejdet med jazzmusiker Lennart Ginman ... Havde melodierne og fortællingerne været skarpere, var duo-samarbejdet blevet helt forløst".


Politiken

d. 10. sep. 2014

af

af

Kim Skotte

d. 10. sep. 2014

"Eivør har fået en musikalsk ramme, der er hendes store stemme og flyvske talent værdigt. Ginman har fundet en vokalist, der kan kan realisere hans mest voldsomme ideer til dato. Og Kæv Gliemann, denne det skæves førsteelsker med rødder i fordums eurobeat, har som producer fundet et projekt, der kan udfordre hans særegne talent. Fyrbøder Ginman og det færøske kraftvarme-vokalværk iscenesætter på 'The Color of Dark' en filmisk krigserklæring til alle former for følelsesmæssig blødsødenhed ... Der er sporstoffer af Björk, Kate Bush, opera og et stænk spejlvendt Roisin Murphy (Moloko) i hendes fraseringer, men først og fremmest er Eivør sin helt egen. Der er tale om sangskrivning med rå power, og Eivør boltrer sig i disse sanges ocean af voldsomme følelser, men som også i flere tilfælde lugter af langtidsholdbar klasse ... Ginman/Eivør er både på scene og på plade en overrumplende musikbegivenhed".