Film / fiktion / tv-serier

The Deuce

Sæson 1, disc 1


Beskrivelse


"The Deuce" afdækker pornoindustriens udvikling i 1970'ernes New York, hvor den vokser frem og bliver en kæmpe industri. Vi møder bl.a. den entreprenante prostituerede Candy, der ønsker et bedre liv, samt bartenderen Vincent, der kommer til at arbejde for mafiaen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 22. mar. 2018

af

af

Thomas Drachmann Kastberg

d. 22. mar. 2018

Råt portræt af prostitution og porno i 1970'ernes New York. For samfundsinteresserede, der kan rumme et komplekst persongalleri og uromantisk sex.

Dramaserie der handler om prostitution og begyndende pornoindustri i 1970'ernes New York. Vi følger den barske dagligdag blandt ludere, alfonser, narkomaner, bartendere, korrupt politi, mafiaen og andet 'godtfolk'. En af hovedpersonerne er den den entreprenante prostituerede Candy (Maggie Gyllenhaal), der højst usædvanligt, sælger sin krop uden en alfons og som får smag for pornoindustrien. Hendes drøm er økonomisk sikkerhed for sig selv og sønnen. En anden hovedperson er den flittige bartender Vincent (James Franco) som ønsker sin egen bar. Den lokale gangster, Rudy, spotter hans talent for at trække kunder til og giver ham en bar - med forpligtelser.

Fremragende, kompleks historiefortælling og indblik i New Yorks brogede fortid. Stjernerne Maggie Gyllenhaal og James Franco skinner klarest i et velspillende cast. Skabt af manden bag den succesfulde HBO-serie The wire (Sæson 5), David Simon, som formår, at skildre et samfund fra mange personers synsvinkler. Serien portrætterer et dekadent samfund og glorificerer ikke prostitution og porno, men emmer af liv og er ikke uden humor.

Som tidsbillede af 1970'erne minder den om Vinyl fra 2016, som omhandlede musikbranchenVinyl. Disc 1, episodes 1-2.